Turen til Frankrig 2016

 

30. august til 30. september 2016

Vi besøgte Ribeauville, Bourg d'Oisans, Rochetaillée, Vaison-la-Romain, Moustiers-Sainte-Marie og Meursault.
Første stop var hos Fleggaard i Harrisle. Her var varerne forudbestilt, så det var bare ind ud og så videre.

 20160830 Fleggaard

 

  20160830 Brunautal

 

 Turens første overnatning var, som så ofte før, på Camping Brunautal nær Bispingen. Pladsen er valgt fordi, det er en overkommelig tur på førstedagen, det er ikke så vigtigt hvornår man kommer hjemmefra, men alligevel er man i gang.

Se vores omtale af pladsen

 Næste stop var Camping Pierre De Coubertin. Pladsen ligger i udkanten af byen Ribeauville i Alsace. Dette er en af de pladser vi vender tilbage til gang på gang. Det er en dejlig plads i en smuk by og så er der mange danskere man kan få sig en campingsnak med.

Se vores beskrivelse af byen

  20160902 Ribeauville

 

IMG 5575

  

 Efter et par dage i Ribeauville fortsatte vi til Camping La Cascade i Bourg d'Oisans, som ligger for foden af Alpe d'Huez. Byen ligger omgivet af høje bjerge på alle sider, det betyder at her i september kommer solen ikke ned til byen før klokken er mellem 10 og 11, dette gjorde at vi efter nogle dage flyttede ca. 8 km. ud i den anden ende af dalen til Rochetaillée.

Se vores beskrivelse af opholdet

 På camping RCN Belledonne i Rochetaillée kom solen allerede ved 9 tiden, men til gengæld var vinden fra bjergene meget kold indtil solen kom, man kan ikke få alting. Området er spækket med cykel- og vandreruter i alle sværhedsgrader, - et super område hvis man er til aktiv ferie.

  IMG 5668 Rochetaillée

 

  IMG 5648 Vandring

 

  Ud over den obligatoriske cykeltur op ad bjergets Tour de France rute brugte vi også en del tid i det fantastiske vandreområde bag byen Alpe d'Huez.

 Efter 10 dage i Bourg d'Oisans og Rochetaillée kørte vi sydpå til Vaison-la-Romain. Byen har historie helt tilbage til romertiden, bla. et amfiteater der stadig bliver brugt til skuespil hele sommeren, og en bro bygget af Romerne omkring år nul, som i dag stadig er en vigtig del af byens færdselsveje. Den gamle bydel som ligger for enden af broen er fra det andet århundrede.

Billeder fra Vaison-la-Romain

  IMG 5685 Vaison

 

  20160919 Mount Ventoux

 

 Øverst i billedet ses en anden af byens attraktioner, Mount Ventoux - det vindblæste skallede bjerg, som ofte er en del af ruten i Tour de France. Det er selvfølgelig et mål for mange amatørcykelryttere at bestige Mount Ventoux, men har man ikke mod på så stor en opgave, er der mange andre afmærkede cykelruter i området.

Billeder fra Mount Ventoux

 Under vores ophold i Vaison-la-Romain lavede vi en udflugt til den gamle akvædukt Pont du Gard. Den er bygget af Romerne lige før Kristi fødsel og var en del af en 50 km lang vandforsyningslinie til byen Nimes der havde en kapacitet på 20.000 mi døgnet.

Billeder fra akvædukten

  IMG 5769 Aquadukt

 

IMG 5851 du Pape

  

 På hjemturen fra akvædukten kørte vi forbi Chateauneuf du Pape, som er to ting. Først ruinen af et paveslot, sekundær et vinområde med en by opkaldt efter slottet. Chateauneuf du Pape betyder pavens nye slot, og hentyder til at at slottet blev bygget som sommerslot for paven, medens paverne boede i Avignon. Her ses paveslottet liggende på bakken over byen.

Billeder fra Chateauneuf du Pape

 Endelig den sidste dag inden vi havde planlagt at fortsætte sydpå var der både nogenlund vindstille og klart vejr på Mount Ventoux. Det blev ikke en cykeltur derop denne gang, vi tog bilen, men det var en fantastisk tur alligevel.

Billeder fra Mount Ventoux

  IMG 5879 Ventoux

 

  IMG 5909 Mousters

 

  Efter en uge i Vaison-la-Romain fortsatte vi sydpå. Vi skulle se Frankrigs Grand Canyon. Vi havde valgt at bo i byen Moustiers-Sainte-Marie i den vestlige ende af Gorges-du-Verdon, hvor floden Verdon løber ud i søen Lac de Sainte Croix. Vi havde valgt Camping Saint Jean. Pladsen set fra vejen, med byen i baggrunden

Billeder fra Moustiers-Sainte-Marie

 Denne sommers helt store oplevelse var turen langs Kløften Gorges du Verdon fra Moustiers-Sainte-Marie til Castellane. Turene på begge sider af søen Lac de Sante Croix var også utrolig flotte. Søens vand er fuldstændig turkis pga. det høje indhold af kalk som floden stadig gnaver ud af bjergene.

Billeder fra Gorges du Verdon

  IMG 6059 Gorges Broen Soen

 

  20160926 Meursault

 

 Efter nogle dage i Moustiers-Sainte-Marie besluttede vi begynde hjemturen. Første etape gik til Bourgogne på Camping Grappa D'or i Meursault. Her slappede vi af i tre dage. Resten af hjemturen tog vi i to store hug. Første trin til Waldsee Camping nær Münster og herfra direkte hjem.
     
     
     

 

 

 

 

 

Turen til Norge forår 2024

 

Vi besøgte Halmstad, Vita Sander ved søen Väneren, Oslo med besøg på Holmenkollen, Lunde i Telemarken, Røldal med besøg i Fossenes Dal og Odda, Skadbjerg på Eigerøy ved Egersund, Farsund på Lista.

 5. maj 2024 til 5. juni 2024

Vi tog færgen fra Grenå til Halmstad, med DCU-rabat er det virkelig billigt. Vi havde booket plads på Camping Hagön. Da vi ankom med færgen efter receptionens lukketid får man pr. sms en kode til en boks med anvisning af en plads og et bomkort.

Niels Klim

Ombordkørsel Stena Nautica, som oprindelig er bygget som Niels Klim.

  Halmstad Vita Sanner

 

Halmstad til Vita Sanner

 Vi kørte fra Halmstad lidt før kl.09. Turen gennem Gøteborg var med vejarbejde og dårlig afmærkning og en død Garmin. Vi ankom til Swecamp Vita Sander kort efter kl. 13. Kom på plads på en meget skrå plads, fik noget at spise, gik en tur og slappede af resten af dagen.

 Vi lå 3 dage på Swecamp Vita Sanner. Vi var en tur ude og besøge Haverud Aquaduct, som ligger små 20 km. fra campingpladsen.

Se vores billeder fra Haverud Aquaduct

Vita Sanner

Stranden ved Vita Sanner

Graenseovergang til Norge

Grænseovergangen til Norge, se jeg valgte banen med noget at fortolde.

 Vita Sanner til Oslo

Vi havde rigtig god tid, vi ville først være i Oslo ved 13-tiden, så vi tussede rundt og gjorde klar til afgang. Vi kunne ikke få tiden til at gå længere end til klokken ni. Vi kørte uden moster Karen (vores GPS) mod Oslo og fik selvfølgelig en forkert vej, godt gennemrystede ramte vi igen E18 og grænsen. Vi forsøgte at betale for de øl som vi medbragte, men appen virkede ikke og tolderne holdt fri den dag, så vi gjorde ikke mere stads ud af den sag. Vi ankom til Bogstad kl. 13:30, fik anvist en plads og kørte ind, pladsen er meget skrå, men ellers ok.
Vi sad i solen resten af eftermiddagen, spiste aftensmad udenfor, og efter aftensmaden gik vi en tur rundt på pladsen. Vi opdagede, at man kan se skihopbakken på Holmenkollen fra Bogstads p-plads.

 Vores eneste grund til at besøge Oslo var at se Holmenkollen og skiskydningsbanen.
Vi delte vores besøg over 2 dage, den første dag gennemtravede vi skiskydningsbanen, og dag 2 var vi på ski-museet og i hop-tårnet.

Se vores blleder fra Holmenkollen

Fra p plads

P-pladsen ved Bogstad Camping, med hop-tårnet på Holmenkollen

Oslo Lunde

  

 Oslo til Lunde i Telemarken.

Vi skulle ikke så langt, så morgenstunden var stille og rolig, med afgang ved 9:30-tiden. Det meste af turen var begivenhedsløs, med undtagelse af en misforståelse i en rundkørsel i Kongsberg.
Den sidste del havde dog oplevelser nok, det var en grusvej med meget, som i rigtig meget stejle bakker. Da vi ankom ved 12:30-tiden fik vi den oplysning, at det meste var reserveret pga. nationaldag og pinse, men vi fik en plads. Vi besluttede at tage den indtil mandag, pga. risikoen for at vi ikke kan komme ind andre steder i pinsen. Vi prøvede at køre markisen ud, men inden den var stillet op prøvede vinden at bøje forkanten, så den blev kørt ind igen. Vi spiste frokost udenfor uden markise, sov til middag og gik en tur til kanalen og slusen.

 First Camp Lunde Telemarken.

 Vi blev 8 dage i Lunde, der er dejligt at gå langs kanalen, der er cykelruter i området. 
Vi tog på udflugt til:
Trætop ruten i Jønbu   Vores billerder fra turen

  First Camp Lunde

Parti fra pladsen før pinse-rykind