Turen til Belgien, Frankrig, Østrig i 2015

Turen og dermed beretningen er blevet så lang, at jeg har lavet links til de forskellige punkter på turen.

Belgien

Invasionskysten

Cherveny/Blois

Meursault

Ribeauville

Salzburg

Næsten klar til afgang.
	Vi kom af forskellige årsager lidt sent ud af døren, men var dog på Camping Brunautal Bispingen ved 1930 tiden, her spiste vi burgere som Birgit havde lavet hjemmefra. Turen herned var præget af stærk modvind og en del trafik Det sene tidspunkt gjorde så til gengæld turen gennem Hamborg let og smertefri.
Vel ankommet til Belgien Camping Klein Strand i Jabbeke
	Efter en enkelt overnatning i Bispingen fortsatte vi til Belgien. Den planlagte køretur var på 636 km til Camping Klein Strand i Jabbeke nær Brugge. Så vi var rimeligt hurtigt ude af røret allerede ved 0830-tiden. Turen gik fint,- dog med kø ved Dortmund og så tog vi lige Antwerpen i aftenmyldretiden. Det er en oplevelse, som vi ikke behøver prøve igen. Med 1 times middagshvil var vi fremme ved 1930 tiden. Så alt i alt en udmærket tur. Receptionen var lukket, så ringer man til den lokale pølsemand. Han udleverede bomchip mod at han fik pant i mit pas, og vi kunne bare finde en plads. Første feriedag gik med at vænne sig til campinglivet, sætte ting på plads, vaske op efter turen, sidde stille foran vognen samt at lave aftensmad på grillen.
Udflugt til Nordsøkysten
	Anden dag i Jabbeke var udflugtsdag. Vi kørte op til Oostende og fulgte kysten mod nordøst, med et par stop undervejs. Gik en tur på stranden ved De Haan og i Zeebrugge. Senere blev der provianteret noget frokost i en Aldi butik i Blankenberge, inden vi sluttede helt ude ved Breskens, som ligger ved indsejlingen til Antwerpen og Gent, det ligger i det hollandske Zeeland. Herfra gik det direkte tilbage til campingpladsen. Trafikken fredag eftermiddag før pinse var intens, så turen tog lidt ekstra tid.
Torvet "Marked" i Brugge med fortovsrestauranterne i baggrunden.
	Tredje dag i Belgien var sat af til en tur til Brugge. Straks efter morgenmaden tog vi bussen. Vi landede på busterminalen næsten midt i byen. Det var lørdag og dermed markedsdag, så der var boder overalt i gaderne og på torvet ved busterminalen. Vi konstaterede, at mangfoldigheden af varer var næsten ligeså stor som i Cahors, der er det hidtil største marked vi har set. Herfra gik vi gennem Minnewaterpark til Minnewater "The Lake of Love". Vi skændtes en del om hvilken vej vi skulle gå, så den virkede ikke på os. Vi gik videre til "Church of Our Lady", en kæmpekirke der er mere imponerende udefra end indenfor, men ok den er da stor. Videre til "Marked" som er byens torv med "Belfri" tårnet, som er 183 meter højt. Det var nu begyndt at småregne og det var faktisk pissekoldt, så vi fandt en fortovsrestaurant med et hjørne, hvor der var strålevarme i loftet. Vi spiste en frokost, der såmænd var udmærket, og vi fik øl til, det er simpelthen det bedste øl, jeg har smagt så længe jeg kan huske.
I stedet for at gå rundt i byen kan man køre i hestedrosje.
	Tilbage mod busterminalen gennem de hyggelige gader med de smukke bygninger, vi var lige forbi "Rosenhoedkaai" et levende postkortbillede, som Birgit havde glædet sig meget til at se, det var så dagens eneste skuffelse. Torvet hvor man hyrer hestedrosjer var til gengæld meget hyggeligt. Vi var hjemme med bussen ved 17 tiden, lidt trætte efter den lange travetur. Brugge er absolut et besøg værd, også mere end den ene dag vi ofrede på sagen. Man kan købe et 3 dages buspass for 10 € for voksne og 3 € for børn, det er efter min mening en god løsning, Hvis man så oven i købet undlader at tage derind pinselørdag er der måske mere fremkommeligt.
Klein Strand badesø
	Camping Klein Strand i Jabbeke er ret stor plads belliggende ved en badesø nær Brugge. Byen Jabbeke er en hyggelig by med de fornødne handelsmuligheder. Toiletter og bad på pladsen er velholdte, pæne og rene. Eneste anke over pladsen var, at det var meget svært at komme i kontakt med receptionen, men det var også meget lavsæson da vi var der.
På de smalle veje kan det være sværet at manøvrere mellem træerne
	Efter en enkelt hviledag på campingpladsen med grill og solbadning fortsatte vi til Camping Le Robinson i Colleville-sur-Mer i Normandiet. Vi var egentlig tidligt klar til at køre, men pludseligt gik tiden bare. Først kunne vi ikke køre rundt om et træ, da vi skulle ud fra vores plads, vognen måtte kobles af og moveren kobles ind for at komme rundt om træet. Nå så op i receptionen – de kunne ikke finde os i deres system, og receptionisten havde ikke samme form for humor som mig, han mente ikke, at det var fordi det så var gratis :-( Han snød sig selv for 25 €, jeg sagde ikke noget – han kunne bare lade være med at være gnaven på mig, det var deres system der ikke virkede. Klokken var nu efterhånden blevet 930, og afsted gik det.
Broen over floden Seine ved Le'Havre
	Der var 509 km. til Colleville-sur-Mer, 482 km. ifølge GPS'en. Vi valgte – med vilje – en lidt længere vej, da der var temmelig meget vejarbejde på den foreslåede rute (tak til Google Maps for den oplysning). Turen var så til gengæld små hop fra det ene betalingsanlæg til det næste, heldigvis med mest trafik i modsatte retning. På et tidspunkt målte vi en kø til betalingsanlægget på 10 km. i retning mod Paris. Turens højdepunkt var helt klart i Le Havre, hvor vi passerede Seinen over en højbro. Vi var fremme ved 1730 tiden efter en jævn tur med en times middagspause. Grillede en filet-mørbrad til aftensmad, købte et par timers internet og så nyheder på tv2, inden vi trætte gik tidligt i seng. Campingpladsen er en lille og hyggelig, med fine store pladser der er opdelt med hække, nye toiletbygninger og et overdækket svømmebassin.
Skrænterne som skulle forceres efter landing på invasionskysten
	Udflugt til Invationskysten. Vi startede fra pladsen ved 9 tiden mod Omaha Beach, på vejen passerede vi flere invasionsmuseer, de ligger tæt på hele kysten. Der har garanteret været masser af ødelagt isenkram efter D-dag til at starte museerne. Jeg synes at mindesmærkerne og museerne, er lavet med stor respekt for indsatsen og begivenheden, der er dog nogle af de moderne skulpturer, som er stillet op de senere år, der ikke lige falder i min smag. Vi havde valgt kun at se Omaha Beach, der er jo flere andre indsatspunkter op af kysten. Omaha Beach var også forfærdende nok. En historie der var beskrevet om en knægt, der havde 3 års bryllupsdag 6. juni, de andre sang for ham på vej ind til kysten, han nåede kun lige nogle få meter ind på stranden inden han faldt. Han blev begravet på den amerikanske kirkegård ved Omaha Beach. Da hans enke døde 68 år senere, blev hun begravet ved siden af ham.
225 meter høje skrænter som amerikanske rangers forcerede,
	På et sted der hedder Pointe du Hoc, hvor 225 amerikanske Rangers forcerede de 30 meter høje lodrette klipper, var alt bevaret med nedslagskratere, skudhuller i bunkerne, mærker efter flammekasterne og granatmærker. Først de stakkels tyske drenge, der er tæppebombet fra skibene ud for kysten (og at dømme efter bombekraterne var det præcisionsbombning) og bagefter de stakkels drenge fra Kansas og Texas der klatrede op over klipperne, indtog fæstningen, og holdt den alene i 3 døgn uden at vide hvad der ellers skete omkring dem. Ved afløsning var kun 90 af de 225 stadig våbenføre resten var enten døde eller sårede.
Mont. St. Michel. Et fantasisk bygningsværk.
	Efter en hviledag hvor vi bagte rugbrød på grillen, cyklede en tur og slappede af i solskinnet ville vi en tur til Mont-Saint-Michel som ligger på en ø ca. 150 km. fra Colleville-sur-Mer, så for at få noget ud af dagen drog vi tidligt af sted. P-pladsen, som ligger ca. 4 km fra øen med klosteret, var så tidligt på dagen næsten tom, senere på dagen er der ca. 1 km længere at gå. Førhen vadede man barfodet gennem mudderet ud til øen – det gør pilgrimmene stadig, men vi almindelig dødelige går tørskoet på en kombineret dæmning og bro, hvis man da ikke, som nogle andre gjorde tager en af de gratis shuttlebusser – eller betaler sig til turen i en hestetrukket vogn. Vi gik og havde en skøn tur, den støvregn som havde hængt i luften hele morgenstunden, var ved at stoppe og klosteret dukkede op af disen, et meget betagende syn. Vores valg var at gå helt til toppen og tage turen rundt i kirke og kloster uden guide, franskmændene er simpelthen i stand til at tale engelsk, så det fuldstændig lyder som fransk – uden accent. Hele besøget i på øen var betagende, masser af mennesker, lidt færre kinesere ville gøre alting meget lettere, 200 kinesere med et kamera på enden af en selfiestang fylder ligeså meget som 19800 andre mennesker. Nå men vi fik dog taget et par hundrede billeder, jeg tror jeg har omkring 50 billeder af øen på afstand, fra forskellige vinkler. På hjemturen kørte vi en tur via kysten på den anden side af bugten – og tog et par billeder – inden vi kørte hjem til campingpladsen.
Mindesmærket for de 800 danske søfolk der deltog i invasionen
	Statsministeren har efter vores afrejse udskrevet valg, så vi kørte til Caen for at stemme på konsulatet, den adresse, hvor det skulle ligge passede ikke, så må de klare sig uden vores stemmer. I stedet kørte vi så en tur til Utah Beach, hvor der er opstillet et mindesmærke for de 800 danske søfolk der deltog i invasionen. På det indendørs museum så vi en film om invasionen på denne del af stranden.
På turen til Cherveny var vi inde på en rasteplads nær byen Le Mans, her mødte vi disse skønne biler.
	Vejret i Normandiet var blevet koldt og blæsende med byger, så vi besluttede at køre længere mod syd til Camping Les Saules i Cherveny nær Blois i Loiredalen. Det var her den franske adel blærede sig med deres velstand og magt ved at bygge den ene slot efter det andet. Klokken 0815 var vi klar til afgang, det er ikke normen så tidligt, men vi var klar. Turen til Cheverny gik godt, og vi var fremme ved 15 tiden, minimum trafik og ruten var med en næsten ufransk skiltning, dog måtte vi lige et par gange tage rundkørslen igen. Pladsen i Cheverny er god, og straks vi ankom var der en dansk nabo der bød velkommen, de kom med jordbær til dessert.
Château Royal de Blois
	Den første eftermiddag var vi en tur i Blois, her så vi det gamle kongeslot – Château Royal de Blois. Fint slot, med masser af historie, bla. var det her Katarine de Medeci huserede med gift og hård hånd. Da vi skulle forlade parkeringskælderen ville bommen ikke lukke op, 3 kvarters ventetid, er nok til at hidse selv en sindig jyde op, men så kom vi også ud. Også vores GPS var tvær den dag, så vi tog en ordentlig omvej hjem.
François Cazin skænker smagsprøver.
	Medens Birgit forberedte aftensmaden, cyklede jeg sammen med naboen ud til en af de lokale vinbønder François Cazin, hvor vi smagte og købte vin med hjem. Pas på, i Frankrig er reglerne for spirituskørsel på cykel de samme som i bil - du mister kørekortet.
Chambord slottet
	Nu var turen kommet til det næstmest berømte slot i Frankrig – Chambord, Versailles er det mest berømte. Vi startede så snart vi havde fået sagt farvel til vores naboer, de skulle videre til Gent. Heldigvis kom vi tidligt afsted, så vi kom foran alle de andre i køen, og den blev lang. Slottet er imponerende flot og stort, der kan næsten ikke opvises nye varianter af frådseri, så nu må det være nok med slotte på denne ferie, måske med undtagelse af et par stykker i Østrig, når den tid kommer. Vi var hjemme midt eftermiddag og tog en velfortjent middagslur i solen, bagefter pakkede vi sammen så vi er klar til afgang. Nu må det være tid til nogle vinmarker.
Stille sommeraften foran campingvognen på camping Camping La Grappe d'Or i Mersault
	Vinmarkerne skulle findes i Mersault i Bourgogne lidt syd for Dijon på Camping La Grappa D'Or. Allerede klokken 9 havde vi spist og var klar til afgang. Turen til Mersault gik hurtigt og smertefri trods en kraftig modvind, det koster benzin. Motorvejsafgiften satte også rekord med den hidtil største enkeltbetaling på 60€. Vi fandt hurtigt campingpladsen, nåe ja en enkelt svipser skal der jo være plads til. Pladsen er en terrasseplads, og vi valgte en plads helt på toppen, lidt vel skrå, men så til gengæld med rimelig udsigt og frisk luft. Inden aftensmaden nåede vi at handle i Carrefour i Chagny, bla. myrelokkedåser, jeg ved fanden hvor de kræ kommer fra, men de er her. Vi sad udenfor medens vi holdt hinanden i hånden og nød udsigten helt til kl. 2130.

	Næste dag var der 30 ° - Hold kæft et dejligt vejr, fuld sol hele dagen med en let brise her på toppen. Jeg cyklede en tur til de nærmeste byer gennem vinmarkerne, medens Birgit gik tur omkring campingpladsen. Bagefter vaskede hun op, og lagde mit tøj sammen –hun havde planer om at vaske insekter af fronten på campingvognen, men der kom et eller andet i vejen. Vi besluttede at blive på denne plads, så vi vendte vognen til en bedre retning, nu får vi morgensol i stedet for aftensol og bedre udsigt over vinmarkerne. Det var så den dags indsats, vi sad lige så stille i træernes skygge og blundede hele eftermiddagen.
"Vores" vinhandler tapper vores vin
	Vi besøgte Beaune på en formiddagstur, startende hos vores vinhandler (vores fordi det er den samme som vi brugte sidste år - så vi må være stamkunder nu). Dernæst en tur til turistkontoret, her købte jeg et cykelkort over ruterne gennem vinmarkerne – Birgit samlede nyttige brochurer og vi fik gode råd vedr. et besøg i Dijon. Så lige en tur rundt om byen for at lokalisere banegården, denne gang klarede vi den uden at ramme en forkert afkørsel, det gjorde vi så til gengæld ikke på hjemturen – faen til trafikafmærkning. Resten af eftermiddagen og aftenen nød vi på campingpladsen. Lige inden sengetid gik vi en tur rund på campingpladsen, for at bekræfte os selv i at vi har den bedste beliggenhed på pladsen, og så en lille tur udenfor hvor Birgit viste mig, hvor meget flyvehavre der vokser i kanten af vinmarkerne. Man ser alligevel lidt mere på en gåtur end på cykeltur.
Camping La Grappa D'Or med Meursault i baggrunden.
	Lørdag morgen Klokken 0414 indtraf katastrofen, fjernbetjeningen til aircondition anlægget var løbet tør for strøm. Det lykkedes efter en benhård indsats at få vredet det sidste microwatt ud af batterierne og få startet anlægget, og natteroen kunne igen sænke sig i den lille campingvogn. Efter morgenmaden med nybagte baguetter kørte vi en tur til Beaune efter et par småærinder, bla. togplan til Dijon og batterier, det altoverskyggende fantastiske var at vi klarede hele ringvejen uden et eneste forkert vognbaneskift – dvs. da vi skulle ud af byen for at køre hjem kørte vi lige fra en gade for tidligt, men det var en stille vej hvor vi kunne vende. Bagefter spadserede vi en tur ned til byen – Meursault, første besøg var et vindomæne, der udskænkede smagsprøver, da Birgit havde fået nok gik vi videre op i byen til torvet og handlede hos en købmand og en grønthandler – vi klarede begge handler på fransk, uden at måtte ty til engelsk eller tegnsprog en eneste gang. Jeg snød godt nok lidt og kiggede prisen på kasseapparatet, tallene på fransk er helt umedgørlige, så jeg følte mig lidt blæret.
Gågade parti fra Dijon. Jeg har lagt et eksempel på markering af ruten ind i hjørnet.

	Efter morgenmaden kørte vi til Beaune, herfra tog vi toget til Dijon. Vi fulgte – til dels - en afmærket rute rundt i centrum. Den var således tilrettelagt, at vi kom forbi de mest interessante bygninger i midtbyen. På den ene side er det en begrænsning med den guide, som den vi havde fået udleveret på turistkontoret i Beaune, det er selvfølgelig også en hjælp, men man skal i hvert fald huske, at kigge sig omkring og se andet end det der er beskrevet. En dejlig tur i skønt vejr, vi var færdig med sightseeing lige til middag. Vi (jeg) shoppede lidt sennep, Dijon er for sennep, hvad Beaune er for rødvin. Frokosten blev indtaget på en fortovsrestaurant ved et perfekt bord, jeg sad i solen og Birgit sad under en parasol. Vi var tilbage på campingpladsen ved 15 tiden. Efter et kort hvil pakkede vi markise og løsdele sammen, klar til afgang mod Ribeauville i morgen tidligt. Aftensmaden indtog vi på campingpladsens restaurant.
Camping La Grappa D'Or, skrå pladser i Terrasser, med virkelig dejlig udsigt.
	Afgang til Ribeauville. 19 ° pissekoldt og det blæste en halv pelikan. Vi var egentlig tidligt klar til afgang, men så startede bøvlet. Først var campingvognen for let i snuden, så den var ved at rejsen sig da vi med mover kørte den op ad bakke. Læsse læsse om så der kom mere vægt i snuden. Dernæst ville højre mover ikke rigtig trække vognen hen til bilens krog, så ville bremsen ikke rigtig holde i den ene side da vi koblede moveren ud, et ekstra puf på håndtaget afhjalp det problem uden at vognen skred ned af bjerget med fuld fart. Bakke bakke til krogen, skråningen var så stejl at vi ikke kunne løsne bremsen for at håndjustere, så det var præcisionsparkering. Endelig afsted, så var der fa.... hy... modvind hele vejen 5,5 km på literen. Jeg fatter det ikke, da vi kørte vestpå kom vinden fra vest.... ok, men nu kører vi østpå så kommer vinden fra øst, det er da ikke rimeligt.
Storkepar byder velkommen til Ribeauville.
	Nå men Ribeauville ligner sig selv. Vi ankom til Camping Pierre de Coubertin i middagspausen, og vi fik en plads i hovedgaden, ikke noget med baggård, nej helt i første parket. Vi bagte rugbrød som det første, efter at markisen var på plads.
Frihedsgudinden i kvart størrelse, ved lufthavnen i Colmar.
	Tiden i Ribeauville var mest afslapning, jeg cyklede en tur til Haut Koenigsbourg, medens Birgit gik tur i vinmarkerne ved campingpladsen. Dog blev det til en lille udflugt til den nærliggende lidt større by Colmar, med en kopi af Frihedsgudinden i kvart størrelse. Årsagen til at den står her er at skaberen af monumentet i New York, billedhuggeren Frédéric Auguste Bartholdi er født i Colmar. Vi nåede også et besøg i den nærliggende by Kaysersberg, som er ligeså turistpræget som Ribeauville. Efter et par dage var vi klar til Østrig.
Den kombinerede reception og restaurant på Panorama Camping Salzburg.
	Afgang til Salzburg i Østrig. Vi havde en aftale om deltagelse i en guidet tur med Peer Neslein fra campingferie.dk i Salzburg. Vi var på stikkerne allerede kl. 06, alt var pakket undtaget markisen, den skulle have en kraftig rengøring for fuglelort og andet nedfald fra træerne. Trods det var vi klar til afgang 0740. Turen til Salzburg gik rigtig godt, kun en enkelt gang måtte vi ned i fart – næsten stoppet, trafikken var tæt men gled fint. For første gang på hele turen kørte vi med campingvognen uden at der var modvind, sidevind ja – men næsten ikke modvind – hurra. Vi ankom til Panorama Camping Salzburg lidt efter klokken 16, men en enkelt smutter ned i Salzburg by. Hovedparten af de øvrige deltagere var ankommet, så vi blev proppet ind i et snævert, men ok hjørne.
Dachstein set fra Post Alm Strasse
	Vi ankom en dag før aftalt så vi havde en hel fridag til rådighed, dagen ville vi bruge på en tur til St. Wolfgang See. Vi kørte mod syd på Tauern motorvejen til Post Alm Strasse, der starter ved motorvejen lige nord for Werfen, og går gennem Salzkammergut Bjergene til Strobl. Sidst vi kørte denne tur havde Birgit brækket armen på bjerget ved Werfen, og vi var på vej til skadestuen med hende – denne gang havde vi tid, lyst og lejlighed til at nyde turen og udsigten til bla. Dachstein. Vi parkerede lidt udenfor Strobl og spadserede rundt om Bürgelstein gennem Berau campingpladsen - en hyggelig plads som vi tidligere har besøgt i en længere periode - herefter langs vejen tilbage til bilen. Efter spadsereturen kørte vi tilbage til campingpladsen i Salzburg. Sidst på eftermiddagen mødtes alle der ligesom os er tilmeldt turen med campingferie.dk, hos arrangøren Peer Neslein til præsentation og information. Vi fulgtes i samlet flok til pladsens restaurant og spiste velkomstmiddag. Vi havde en hyggelig aften, og begyndte allerede at lære flere af de andre at kende.
Hele selskabet på vej ind i saltminen.
	Den første dag skulle vi på vores første fællestur med campingferie.dk, som gik til saltminerne nær Hallein. Vi kørte i vore egne biler og mødtes på parkeringspladsen foran indgangen til minerne. Selv om vi var et stort selskab, var der alligevel andre med på rundvisningen. Det var lidt trængt og svært at høre guiden, hvis engelske var lidt over middel. Turen var ellers sjov og informativ, vi kørte et par steder på slisker ned i minen. Så alt i alt et fint besøg. Vi gik ikke med til minemuseet, men vi tog den over Post Alm Strasse til St. Wolfgang. Her spiste vi en lidt sen frokost under en parasol i regnvejret. Vi var tilbage på campingpladsen ved 1730 tiden. Birgit er blevet lidt forkølet, så hun lagde sig og fik en morfar.
Nede i minegangen
	Vi passerede grænsen til Tyskland på vores tur inde i bjerget. Begge lande er med i Schengen samarbejdet, så der var ingen grænsekontrol.
Pga. vejret kunne jeg ikke fotografere udsigten den dag vi var i Kehlsteinhaus, men dette billede er taget fra Köningssee, huset er omkranset.
	Næste dag var det besøg i Ørnereden, vi kørte til Obersalzberg i egne biler. Efter ankomst til Berchtesgaden gik vi lidt rundt i det der kaldes Obersalzberg. Her havde alle topnazisterne deres huse. Der er dog ikke noget tilbage, alt blev sønderbombet i den sidste del af krigen. Ved 11 tiden mødtes vi med de øvrige i selskabet ved bussen, der kørte os til p-pladsen under Kehlsteinhaus. Vi kørte med elevator de sidste 124 meter op til Ørnereden, som Kehlsteinhaus kaldes. Her fik vi et foredrag af guide om husets opbygning, dets oprindelige indhold, og hvordan det blev brugt. Efter foredraget gik vi til soldaternes vagtstue, her så vi en videofilm om stedet, inden vi spiste frokost. Efter frokosten gik vi rundt og så huset. Der er ikke meget tilbage af det oprindelige indhold, det har de amerikanske okkupationsstyrker taget som souvenir inden det blev åbnet for offentligheden, og den udsigt som er årsag til at huset blev bygget må vi pga. vejret se en anden gang. Turen hjem gik fint, stoppede lige ved souvenirbutikken. Vi måtte købe, amerikanerne havde taget alt det, der var gratis.
Mozarts fødehjem
	Besøg i Mozarts fødehjem og Festung Hohensalzburg. Vi startede hele selskabet til fods fra campingpladsen til bybussen. Ved ankomst til stoppestedet blev der udleveret 2 busbilletter pr. næse, en seddel med stoppestedets navn og en grundig indføring i kørsel med SLB. Så var alt klar og med bussen ind til centrum og blev sat af nær fødehjemmet. Turen fra bussen gik i nogenlunde samlet forbi domkirken gennem de snævre gader til Mozarts fødehjem, vi var dog lidt tidligt på den, så vi havde tid at studere nogle fjernvarme udgravninger, og med tilfredshed konstatere, at det var Løgstør rør de bruger. Den guidede tur gennem fødehjemmet var ikke sindsoprivende, men var dog interessant. Dagens officielle program var nu slut, men vi gik stadig nogenlunde samlet til domkirken, den er imponerende og smuk. Næsten alle var enige om at besøge Festung Hohensalzburg, men der skulle dog lige spises lidt frokost først. Vi gik til en restaurant, blev de lykkelige over pludseligt at sælge 14 frokoster ? Nej tjeneren blev rasende over at man ikke havde bestilt bord, stakkels mand turist sæsonen er dårligt startet og han hader allerede de turister han skal leve af. Vi købte en gruppebillet til borgen, det var fint, men man skal bruge mindst 2 dage til bare nogenlunde at se det meste. Det skal nok heller ikke være i højsæsonen, der er mange smalle gange hvor man går stille – meget stille - på en lang række.

	Den hyggelige dag i Salzburg sluttede på campingpladsen, med at vi satte alle bordene op midt på vejen ved vognene og spiste aftensmad sammen – hygge – hygge.

	Sidste udflugt var sejltur på Köningssee. Afgang til Köningssee ved 9 tiden og hele selskabet mødtes på p-pladsen, som moster Karen (det hedder vores GPS når den er uvorn) havde en uofficiel vej til. Båden gik 1030 til St. Bartolomæus klosteret, som ligger på en halvø ude i søen, Birgit og jeg nøjedes med at gå en hurtig rundtur og tage næste båd tilbage til fastlandet. Med et enkelt stop for at tanke benzin kørte vi direkte til campingpladsen og pakkede det sidste.
Schloss Camping Issigau, her kan man overnatte uden at spænde fra.
	Vi var klar til afgang kort efter middag. Afgangen var noget bøvlet pga. at der var kommet en autocamper på den plads vi havde planlagt at bruge til startbane fra det meget snævre hjørne vi var anbragt i. Så vi måtte til at vende vognen 270° - moveren klarede den. Men første forsøg endte med, at vi strandede midt på bakken mellem to hække og måtte tilbage igen. Længere tilløb lidt tættere på de andre vogne, mere fart på ad den meget hullede vej og oppe var vi – affjedring i bil og campingvogn faldt til ro på motorvejen en times tid senere og inventaret i campingvognen finder aldrig den samme plads igen. Vi kørte til en overnatningsplads 5 km. fra motorvej 9 i Oberfranken Schloss Camping Issigau. Vi var forholdsvis hurtigt ude af røret næste morgen – lidt før klokken 8. Turen hjem var begivenhedsløs, næsten uden trafikproblemer. Der var stau ved Hamburg, og en enkelt panik opbremsning kunne vi også fremvise. Lastbilen foran stoppede brat, vi stoppede brat, køletasken i campingvognen tog et par meter ekstra inden den stoppede brat for enden af ledningen. Vi var hjemme ved 2130 tiden. En dejlig lang oplevelsesrig og god ferie var slut.

Turen til Norge forår 2024

Vi besøgte Halmstad, Vita Sander ved søen Väneren, Oslo med besøg på Holmenkollen, Lunde i Telemarken, Røldal med besøg i Fossenes Dal og Odda, Skadbjerg på Eigerøy ved Egersund, Farsund på Lista.

5. maj 2024 til 5. juni 2024

Vi tog færgen fra Grenå til Halmstad, med DCU-rabat er det virkelig billigt. Vi havde booket plads på Camping Hagön. Da vi ankom med færgen efter receptionens lukketid får man pr. sms en kode til en boks med anvisning af en plads og et bomkort.	Ombordkørsel Stena Nautica, som oprindelig er bygget som Niels Klim.
		Halmstad til Vita Sanner Vi kørte fra Halmstad lidt før kl.09. Turen gennem Gøteborg var med vejarbejde og dårlig afmærkning og en død Garmin. Vi ankom til Swecamp Vita Sander kort efter kl. 13. Kom på plads på en meget skrå plads, fik noget at spise, gik en tur og slappede af resten af dagen.
Vi lå 3 dage på Swecamp Vita Sanner. Vi var en tur ude og besøge Haverud Aquaduct, som ligger små 20 km. fra campingpladsen. Se vores billeder fra Haverud Aquaduct	Stranden ved Vita Sanner
Grænseovergangen til Norge, se jeg valgte banen med noget at fortolde.		Vita Sanner til Oslo Vi havde rigtig god tid, vi ville først være i Oslo ved 13-tiden, så vi tussede rundt og gjorde klar til afgang. Vi kunne ikke få tiden til at gå længere end til klokken ni. Vi kørte uden moster Karen (vores GPS) mod Oslo og fik selvfølgelig en forkert vej, godt gennemrystede ramte vi igen E18 og grænsen. Vi forsøgte at betale for de øl som vi medbragte, men appen virkede ikke og tolderne holdt fri den dag, så vi gjorde ikke mere stads ud af den sag. Vi ankom til Bogstad kl. 13:30, fik anvist en plads og kørte ind, pladsen er meget skrå, men ellers ok. Vi sad i solen resten af eftermiddagen, spiste aftensmad udenfor, og efter aftensmaden gik vi en tur rundt på pladsen. Vi opdagede, at man kan se skihopbakken på Holmenkollen fra Bogstads p-plads.
Vores eneste grund til at besøge Oslo var at se Holmenkollen og skiskydningsbanen. Vi delte vores besøg over 2 dage, den første dag gennemtravede vi skiskydningsbanen, og dag 2 var vi på ski-museet og i hop-tårnet. Se vores blleder fra Holmenkollen	P-pladsen ved Bogstad Camping, med hop-tårnet på Holmenkollen
		Oslo til Lunde i Telemarken. Vi skulle ikke så langt, så morgenstunden var stille og rolig, med afgang ved 9:30-tiden. Det meste af turen var begivenhedsløs, med undtagelse af en misforståelse i en rundkørsel i Kongsberg. Den sidste del havde dog oplevelser nok, det var en grusvej med meget, som i rigtig meget stejle bakker. Da vi ankom ved 12:30-tiden fik vi den oplysning, at det meste var reserveret pga. nationaldag og pinse, men vi fik en plads. Vi besluttede at tage den indtil mandag, pga. risikoen for at vi ikke kan komme ind andre steder i pinsen. Vi prøvede at køre markisen ud, men inden den var stillet op prøvede vinden at bøje forkanten, så den blev kørt ind igen. Vi spiste frokost udenfor uden markise, sov til middag og gik en tur til kanalen og slusen.
First Camp Lunde Telemarken. Vi blev 8 dage i Lunde, der er dejligt at gå langs kanalen, der er cykelruter i området. Vi tog på udflugt til: Trætop ruten i Jønbu Vores billerder fra turen	Parti fra pladsen før pinse-rykind