Efterårsturen 2018

 

2. september til 8. oktober 2018.

Vi besøgte Neumünster, Issigau, Ried am Wolfgangsee, Ossiach, Tarzo, Lidoen, Chamonix, Meursault, Ribeauville og Behringen

 Turens første stop, var Fleggaard i Haarrisle, indkøb af gas, proviant, drikkevarer og snolder til køreturen. Vi overnattede på Camping Forrellensee i Padenstedt, for at kunne køre gennem Elbtunellen midt formiddag, som ifølge trafikprognoserne er det mindst trafikkerede tidspunkt, - om det rigtigt ved jeg ikke, men der var i hvert fald ingen stau. Første rigtige stop var på Camping Schloss Issigau. Det er en fin plads, som vi ofte har brugt som overnatningsplads, men det er første gang vi har taget flere overnatninger her.

Vores omtale af pladsen

20180904 Issigau

 

  IMG 8124 Reid

 

 Fra Issigau kørte vi til Terrassencamping Ried ved Wolfgang Søen i Salzkammergut Østrig. Det var ikke første gang vi besøgte Wolfgang Søen, men første gang på denne plads. Det er en lille og meget ordentlig plads. Der er herlig udsigt over søen fra alle pladser.

  Pladsens hjemmeside. 

  Vores billeder fra pladsen. 

 Næste stop på vores tur var Terrassen Camping Ossiach. Det er en plads som vi besøgte sidst i 2007, men et dejligt gensyn.
Vi var på pladsen 4 dage. Birgit gik ture i bjergene bag pladsen og jeg cyklede nogle gange rundt søen. Vi nåede også et gensyn med Villacher Alpen.
Vores omtale af pladsen 
Villacher Alpen  

  IMG 8207 Ossiach

 

  IMG 8243 Vajont

 

 Fra Ossiach gik turen til Camping al Lago di Lago nær Tarzo i Italien. Vi skulle besøge et stykke Italiensk ingeniør arbejde fra 1963 der gik helt galt. Vajont dæmningen hedder det. Dæmningen kom aldrig i brug, den ene bred af vandresoiret sked ned og fyldte hele resoiret med jord. Den flodbølge der opstod dræbte 2400 mennesker i dalen nedenunder.

  Wikipedias omtale af katastrofen.   

 Næste stop på turen var Lidoen nord for Venedig, vi boede på Union Lido. Der findes i forvejen så mange beskrivelser af pladserne på Lidoen, så der springer jeg over. Vi var på Union Lido 10 dage. Udover strandferie, cykel- og gåture var vores eneste oplevelse et besøg i Venedig.

Union Lido - Hjemmeside.   

  20180920 Union Lido

 

  IMG 8322 baggrund Mont Blanc

 

 Fra Lidoen kørte vi hele vejen tværs over Italien, op i Alperne gennem Mont Blanc Tunnellen til Camping des Deux Glaciers i Chamonix i Frankrig. Her var vi "selvfølgelig" en tur med svævebanen, dog kun til første plateau Plan de Aiguile, øverste svævebane til Aiguille du Midi var lukket for sæsonnen, så det må vi prøve en anden gang. Vi kørte en tur -i bil - på Tour de France ruten gennem col de la Colombiére en fantastisk tur. Vi var i Chamonix 3 dage.

Billeder fra Plan de Aguille.   

Billeder fra Col de la Colombiere.  

  Vi havde på dette tidspunkt været på tur i 4 uger, og den ene halvdel af selskabet syntes, det var på tide at søge nordover. Første del af hjemturen gik til vores yndlingsplads i Frankrig La Grappe D'or i Meursault. Vi cyklede, gik ture i vinmarkerne, og slappede af i det dejlige sensommervejr 4 dage inden vi fortsatte.
Vi har ikke medtaget vores beskrivelse af pladsen, da campingdelen er næsten nedlagt og der er lavet hytter på det meste af pladsen.

  IMG 8351 Meursault

 

  20181006 Tartes Flambees

 

 Sidste stop inden den egentlige hjemtur var "som sædvanlig" på Camping Pierre de Coubertin i Ribeauville. Fra denne plads kan man på de fleste dage nå til Bispingen, derfor er det næsten altid vores slutplads i Frankrig. Her slappede vi af 4 dage inden hjemturen. Vores aktivitet udover cykel- og gåture var at spise lokale specialiteter - Tartes Flambee og Munster ost.

   Turen 2018

 

   Se dias fra efterårsturen 2018   

 

 

 

 

Turen til Norge forår 2024

 

Vi besøgte Halmstad, Vita Sander ved søen Väneren, Oslo med besøg på Holmenkollen, Lunde i Telemarken, Røldal med besøg i Fossenes Dal og Odda, Skadbjerg på Eigerøy ved Egersund, Farsund på Lista.

 5. maj 2024 til 5. juni 2024

Vi tog færgen fra Grenå til Halmstad, med DCU-rabat er det virkelig billigt. Vi havde booket plads på Camping Hagön. Da vi ankom med færgen efter receptionens lukketid får man pr. sms en kode til en boks med anvisning af en plads og et bomkort.

Niels Klim

Ombordkørsel Stena Nautica, som oprindelig er bygget som Niels Klim.

  Halmstad Vita Sanner

 

Halmstad til Vita Sanner

 Vi kørte fra Halmstad lidt før kl.09. Turen gennem Gøteborg var med vejarbejde og dårlig afmærkning og en død Garmin. Vi ankom til Swecamp Vita Sander kort efter kl. 13. Kom på plads på en meget skrå plads, fik noget at spise, gik en tur og slappede af resten af dagen.

 Vi lå 3 dage på Swecamp Vita Sanner. Vi var en tur ude og besøge Haverud Aquaduct, som ligger små 20 km. fra campingpladsen.

Se vores billeder fra Haverud Aquaduct

Vita Sanner

Stranden ved Vita Sanner

Graenseovergang til Norge

Grænseovergangen til Norge, se jeg valgte banen med noget at fortolde.

 Vita Sanner til Oslo

Vi havde rigtig god tid, vi ville først være i Oslo ved 13-tiden, så vi tussede rundt og gjorde klar til afgang. Vi kunne ikke få tiden til at gå længere end til klokken ni. Vi kørte uden moster Karen (vores GPS) mod Oslo og fik selvfølgelig en forkert vej, godt gennemrystede ramte vi igen E18 og grænsen. Vi forsøgte at betale for de øl som vi medbragte, men appen virkede ikke og tolderne holdt fri den dag, så vi gjorde ikke mere stads ud af den sag. Vi ankom til Bogstad kl. 13:30, fik anvist en plads og kørte ind, pladsen er meget skrå, men ellers ok.
Vi sad i solen resten af eftermiddagen, spiste aftensmad udenfor, og efter aftensmaden gik vi en tur rundt på pladsen. Vi opdagede, at man kan se skihopbakken på Holmenkollen fra Bogstads p-plads.

 Vores eneste grund til at besøge Oslo var at se Holmenkollen og skiskydningsbanen.
Vi delte vores besøg over 2 dage, den første dag gennemtravede vi skiskydningsbanen, og dag 2 var vi på ski-museet og i hop-tårnet.

Se vores blleder fra Holmenkollen

Fra p plads

P-pladsen ved Bogstad Camping, med hop-tårnet på Holmenkollen

Oslo Lunde

  

 Oslo til Lunde i Telemarken.

Vi skulle ikke så langt, så morgenstunden var stille og rolig, med afgang ved 9:30-tiden. Det meste af turen var begivenhedsløs, med undtagelse af en misforståelse i en rundkørsel i Kongsberg.
Den sidste del havde dog oplevelser nok, det var en grusvej med meget, som i rigtig meget stejle bakker. Da vi ankom ved 12:30-tiden fik vi den oplysning, at det meste var reserveret pga. nationaldag og pinse, men vi fik en plads. Vi besluttede at tage den indtil mandag, pga. risikoen for at vi ikke kan komme ind andre steder i pinsen. Vi prøvede at køre markisen ud, men inden den var stillet op prøvede vinden at bøje forkanten, så den blev kørt ind igen. Vi spiste frokost udenfor uden markise, sov til middag og gik en tur til kanalen og slusen.

 First Camp Lunde Telemarken.

 Vi blev 8 dage i Lunde, der er dejligt at gå langs kanalen, der er cykelruter i området. 
Vi tog på udflugt til:
Trætop ruten i Jønbu   Vores billerder fra turen

  First Camp Lunde

Parti fra pladsen før pinse-rykind